Værdigrundlag

Værdigrundlag for A/B Solparken

Vores mål er at beboerne i A/B Solparken bor i en andelsforening, hvor værdierne rummelighed, tillid, tryghed, fællesskab og økonomisk ansvarlighed er i fokus. A/B Solparken ønsker, at der skal være plads til mangfoldighed i sammensætningen af beboere.

For at sikre medansvar for Solparkens udvikling, opfordres alle beboere til at være en del af vedligeholdelsen på den årlige arbejdsdag. A/B Solparken har en effektiv og fungerende vidensdeling, der sikrer åbenhed og at relevant viden bliver delt. Vi har en klar kommunikation og mødekultur, hvor alle medlemmer kan følge med i dagsordener, processer og beslutninger.

A/B Skolens værdigrundlag bygger på:

Rummelighed:

  • Der er plads til mangfoldighed i beboersammensætningen
  • Vi tager hensyn til hinanden, så alle føler sig velkomne.

Tillid:

  • Vi har tillid til, at vi vil hinanden det bedste og spørger nysgerrigt ind, hvis der er noget vi ikke forstår
  • Vi har tillid til, at dem vi vælger i bestyrelsen gør deres bedste for at Solparken er en økonomisk sund og ansvarlig andelsforening.

Tryghed:

  • Vi passer på hinanden og man kan altid spørge en nabo om hjælp
  • Vi holder øje med hinandens huse, når de står tomme
  • Vi tager beslutninger økonomisk, hvor vi skaber en tryghed i økonomien, så den månedlige ydelse er stabil og til at regne med.

Fællesskab:

  • Vi afholder sociale arrangementer i løbet af året, hvor vi mødes og har det sjovt sammen
  • Vi opfordrer til at inviterer hinanden med til stort og småt som f.eks.: Dame-hygge, skt. Hans, snobrød over bål og andre små samlinger.

Økonomisk ansvarlighed

  • Vi tager i fællesskab økonomiske beslutninger på et bedst mulige oplyste grundlag
  • Alle beboere bliver inddraget i processen inden større økonomiske beslutninger tages på generalforsamlingen
  • Vi arbejder for, at den månedlige ydelse ikke skal stige mere end inflationen.